Musik må siges at være noget der både kan sparke en fest i gang, få en tåre til at trille eller lige give det ekstra boost under styrketræningen 💪

Uanset hvordan vi bruger musik, så er der altid et eller andet magisk i at opdage ny musik og få åbnet sin musikalske horisont for et nummer, album eller en playliste der bare er total banger 🔥

Derfor vil jeg med det her indlæg fortælle lidt om hvad jeg lytter til og bagefter kommer med 5 anbefalinger til numre som jeg høre på repeat for tiden og som jeg helt sikkert synes du skal give en chance.

Min musiksmag

Jeg har en meget bred musiksmag, og det har jeg egentlig haft så længe jeg kan huske. Det hører jeg mest er uden tvivl rock og hip-hop/rap. Men sommetider kan jeg også godt lide lidt høre noget mere blødt i form af pop, folk eller endda en smule dansktop. Når jeg ikke rigtig ved hvad jeg vil lytte til, og egentlig bare gerne vil blive overrasket, så lytter jeg til min playliste “Lidt blandet” som kort fortalt er numre som jeg håndplukker, nye som gamle, som jeg måske ikke føler passer helt ind i andre playlister, eller numre som jeg synes står bedst for sig selv. Den indeholder i skrivende stund 43 numre, men opdateres løbende.

5 anbefalinger til din forårs-playliste

Selvom at sidste år var et ret vanvittigt år på musikfronten, har jeg også altså også nogle numre som er knap så aktuelle, men som på en eller anden måde har fundet vej (tilbage) til min musikalske radar. Det er fx. nummeret rockstar af Post Malone feat. 21 Savage. Det nummer kører bare på repeat for tiden når jeg er på arbejde, gør rent derhjemme eller bare slapper af med lidt musik.

Endnu et nummer som ikke er superaktuelt, men som faktisk er et nummer jeg hører rigtig meget er Rammsteins nærmest ikoniske nummer Mutter fra pladen af samme navn fra 2001. Og selvom at nummeret ikke er nyt, bliver jeg lige opslugt af det hver gang jeg sætter det på og det får mig i en sindstilstand som kun meget få numre kan.

Og superaktuelt så kommer her et nummer som jeg faktisk har rigtig meget optur over, og har haft det siden det udkom. Faktisk har hele det her album nummeret kommer fra imponeret mig og jeg synes virkelig at du skal lytte hele albummet, hvis du synes at det her nummer er fedt. Jeg taler selvfølgelig om Pand En Panser af Carl Knast feat. Nøx.

Der er selvfølgelig også numre som får mig mere ned i gear, og som jeg slapper mere af til. Rent faktisk kan jeg godt lide at køre bil til det her nummer. Forestil dig det her; vinduerne er rullet ned, solen skinner, solbrillerne sidder lige som de skal og trafikken glider stille og roligt. Og så spiller Best For Me af Joyner Lucas feat. Jelly Roll udover bilens anlæg. Wow!

Sidst men langt fra mindst, så er der et nummer som jeg i en lang periode gik og sang omkvædet til, for mig selv. Og da albummet til den her single kommer kort tid efter, er jeg fuldstændig solgt til hele albummet og den melankolske stemning som det album rummer i sin allerfineste form. Det er nummeret med den mundrette titel Langt Ude, Langt Oppe, Langt Nede og Langt, Langt væk af Søren Huss, som måske nok er bedst kendt som den tidligere forsanger i Saybia.

Hvis du har lyst til at lytte til numrene på Spotify, så har jeg lavet en playliste med de 5 numre. Du er selvfølgelig også velkommen til at gå på opdagelse i min Spotify-profil og måske opdage noget nyt, du aldrig har hørt før 🎶

Til sidst kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide hvad for noget musik du høre og eventuelt på hvilken streamingtjeneste – så smid en kommentar herunder med dit favoritnummer, -album eller din yndlingskunstner og hvilken tjeneste du bruger.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *