Hej og velkommen til mit personlige hjørne af internettet.
Du undrer dig måske over, hvad dette er, hvem jeg er, og hvorfor du overhovedet er endt på denne side.
Kort fortalt er jeg lastbilchauffør og har været det i næsten 10 år. Før jeg begyndte at køre lastbil, lavede jeg hjemmesider for en række musikere og iværksættere. Det var faktisk dét, der kickstartede min interesse for at blive freelance webudvikler i mine teenageår.
Jeg har lavet denne hjemmeside, fordi jeg gerne vil dele mine interesser og skrive om stort og småt, der fascinerer mig. Det kan være alt fra musik, film og kultur til livet som lastbilchauffør, samfundet og teknologi.
Du er sandsynligvis endt her, fordi du allerede følger mig på Facebook, Instagram eller måske bare tog en tilfældig afkørsel på den enorme motorvej, vi kalder internettet. Uanset hvad, håber jeg, at du føler dig velkommen her og tager dig tid til at klikke lidt rundt på siden.
Hvis du kan lide, hvad du læser, er du mere end velkommen til at dele mine indlæg, følge mig på sociale medier og kommentere på det, jeg skriver herinde. Det er altid fedt at møde ligesindede! 😄
Vi skrives ved!
Skriv et svar